Hjemmesidebyggeren har en række færdiglavede blokke, som gør det nemt at føje indhold til din side. I nogle tilfælde kan du have brug for en blokkombination, som ikke allerede er tilgængelig.
Med brugerdefinerede blokke kan du oprette dine egne kombinationer og tilføje elementer som billeder, afsnit, videoer, ikoner for sociale medier og meget mere.
Gå til Tilføj blokke > Brugerdefinerede blokke , og træk et af de tomme gitre ind på dit websted. Du har følgende muligheder: Gitter 1x1, Gitter 1x2, Gitter 1x3 og Gitter 1x4. Du kan tilføje flere rækker og kolonner, hvis du vil.
Når dit tomme gitter er på plads, kan du tilføje elementer, kolonner og rækker eller justere dine blokindstillinger.
Elementer
Klik på det grønne plus-tegn i gitteret for at tilføje elementer.
Når dit element er på plads, kan du foretage tilpasninger. En enkelt celle kan indeholde mere end ét element, så du kan beslutte at fortsætte med at tilføje elementer i en celle i stedet for at tilføje flere rækker og kolonner.
Sådan føjer du et andet element til en celle:
Hold musen midt på elementets øverste kant, og klik på det grønne plustegn. Dette åbner elementmenuen igen.
Det ekstra element indsættes over det første. Hvis du vil flytte elementet, skal du blot klikke på det for at åbne værktøjslinjen og vælge ikonet for flytning.
BEMÆRK: Når du tilføjer elementer, rækker eller kolonner, skal du huske at få vist et eksempel på dit websted for at se, hvordan det vises på mobile enheder. Elementer, der vises vandret, vil blive stablet lodret på mobilskærme. Knappen til forhåndsvisning findes nederst i venstre sidepanelsmenu.
Rækker og kolonner
Du kan tilføje rækker og kolonner til din blok og fortsætte med at tilføje dem, selv efter at du har fyldt dem med elementer.
Sådan tilføjer du en ny række:
Klik på knappen Tilføj række i dine blokindstillinger.
Klik på det markerede område, hvor du vil tilføje din nye række.
BEMÆRK: Når du tilføjer elementer, rækker eller kolonner, skal du huske at få vist et eksempel på dit websted for at se, hvordan det vises på mobile enheder. Elementer, der vises vandret, vil blive stablet lodret på mobilskærme. Knappen til forhåndsvisning findes nederst i venstre sidepanelsmenu.
Sådan tilføjer du en ny kolonne:
Klik på knappen Tilføj kolonne i blokindstillingerne.
Klik på det markerede område, hvor du vil placere din nye kolonne.
Fortsæt med at tilføje elementer, efter at du har oprettet en ny kolonne. Du kan også trække i kolonnens kanter for at ændre størrelsen.
Hvis du vil slette kolonner, skal du holde musen over kanten og klikke på indstillingstandhjulet, der vises øverst. Klik derefter på papirkurvsikonet.
Klik her for at få flere kolonneindstillinger.